Resebrev från Grekland 2003

© Text: Susie

Rejsebrev fra Kykladerne 10. - 28. augusti

Søndag 10/8
Selvom det i nogen tid har været herligt sommervejr kunne det ikke få mig til at græde over at skulle forlade Danmark. Ej heller, at jeg var nødt til at stå tidligt op. Grækenland venter og tre for mig helt nye øer. Jeg var i lufthaven i Kastrup i god tid kun for at konstatere, at bagagebåndet var brudt sammen, så det blev en meget lang indcheckingstid. Snowflake-flyet ventede heldigvis på os, så stadig ingen sure miner. Efter ankomst til ELEFTHERIOS VENIZELOS tog jeg bussen direkte til Piraeus, for at købe billet Milos næste dag med Highspeed 3. Det første billetkontor jeg var på oplyste, at der var udsolgt. Næste sted havde de et styk tilbage, så den købte jeg naturligvis. Resten af dagen brugte jeg på en café i Piraeus, hvor jeg spiste lunch med en tysk pige, jeg havde mødt i bussen fra lufthavnen. Hen på eftermiddagen tog jeg et værelse på et hotel og hyggede mig med lidt windows-shopping og en middag og nød at have græsk jord under fødderne igen. Om aftenen blev det uvejr med lyn, torden, storm og regn. Det var helt hyggeligt, for jeg vidste jo, at det hurtigt ville være overstået og blive fint vejr igen.

Mandag 11/8
Tidligt op for at tage til havnen igen, hvor båden skulle afgå kl. ½8 og vi kom afsted med 10 minutters forsinkelse på grund af en hel del mennesker, der kom i allersidste øjeblik. Sejlturen forløb uden problemer, det var næsten vindstille og jeg tilbragte det meste af turen på bagdækket.

Efter godt 4 timer var jeg så fremme på Milos og havnebyen Adamas og så var det tid for at finde et sted at bo. Det viste sig snart, at det var lige så svært som jeg havde frygtet. I informationen på havnen (hvor man for øvrigt gratis kan få sin bagage opbevaret, hvis der er plads!) fik jeg udleveret Milos-hæftet, hvor alle eller i hvert fald de fleste udlejere er nævnt med telefonnummer og en kode, der henviser til et kort i hæftet, så man også kan se beliggenheden. For at hjælpe folk, blev der samtidig udleveret en liste med navne på de udlejere, der havde ringet ind og informeret om at de havde ledige værelser. Det var kun 12-14 navne på listen, så der var kamp blandt os nyankomne om at komme til en telefon og være blandt de heldige, der kunne få tag over hovedet for natten. Dette projekt lykkedes ikke for mig, så jeg startede fra toppen af listen i bogen i stedet. Efter at have talt med ca. 20 personer, blev det klart, at det nok ikke var vejen frem. Jeg besluttede derfor at gå rundt og prøve at finde noget ad den vej i stedet. De første 5 steder også uden held, men jeg må sige, at den græske hjælpsomhed endnu en gang viste sig at være i top. Selvom dem jeg spurgte ikke selv kunne hjælpe, ringede de rundt til familie, venner og bekendte på mine vegne. På den måde lykkedes det omsider at få et værelse. Priserne her i højsæsonen var dobbelt op, og den kaotiske situation taget i betragtning var nyttesløst at forsøge at tale prisen ned - det var bare at være glad og at betale det forlangte. Til gengæld for den høje pris havde mit nye hjem A/C, som næsten var alle pengene værd.

Efter disse strabadser kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme ud at bade. Jeg næsten løb til bystranden, en sandstrand der ligger i forlængelse af havnen langs bugten og vejen ud af byen. På selve stranden er der træer, hvis man skulle have behov for lidt skygge, sand ude i vandet, og det er en børnevenlig strand, hvor man skal temmelig langt ud for at have vand til halsen. Det var så godt at blive afsvalet og at føle at nu var jeg på ferie.

Tirsdag 12/8
Efter at have lejet en moped skulle jeg nu ud at se, hvad øen havde at byde på og ikke mindst besøge nogle af de 70? strande, der er på Milos. Som det meget tydeligt vil fremgå af nedenstående, er jeg et stort badedyr. Jeg kørte sydpå og første stop var Ag. Sostis, som består af tre bugter. Jeg slog mig ned på den, hvor der ovenfor stranden ligger en taverna. En rigtig dejlig sandstrand med et enkelt træ, der giver god skygge om formiddagen. I løbet af formiddagen kom der flere og flere mennesker, og ved middagstid var der fyldt godt op.
Jeg kørte videre til Kipos, hvor der er en taverna og en parkeringsplads. Herfra man kan tage en badebåd ud til mere afsidesliggende strande som Kleftiko og Gerontas. Man kan komme hertil med bussen, hvis man ikke har mod på at leje bil eller moped.

Herefter fortsatte jeg til Firiplaka - en stor sand/grusstrand med røde bjerge i baggrunden. På den første del af stranden er der solsenge med parasoller og en strandbar. Området ved strandbaren var sort af mennesker, mens der var mere plads længere ude i bugten.
Ved siden af Firiplake ligger Tsigrado ned af en meget stejl sandskrænt. En lille bugt med helt fantastisk blå-grønt vand. Også her var der rigtig mange mennesker, så jeg bestemte mig for at udskyde mit besøg på denne strand til en anden dag. Hele sceneriet blev desværre ødelagt noget, fordi der på stranden ind mod klipperne lå store bunker af affald. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor folk ikke kan finde ud af at tage tom emballage med sig, når de går. Specielt på en så smuk strand som denne, hvor det ikke kan forventes, at der kommer nogen og rydder op!

Næste stop var Ag. Kyriaki. Igen en strand, hvor der var mange mennesker, og alle pladser under træerne var optaget. Der er mulighed for at leje solsenge og parasoller på en del af stranden, og der er en taverna. Dette er en sandstrand, hvor der er sten ude i vandet, men vandet er helt perfekt.

Sidst på eftermiddagen kørte jeg til Klima, der ligger nord for Adamas. Klima er et lille meget hyggeligt fiskerleje, hvor de små hvide huse med garage til fiskebådene ligger næsten i vandkanten. Husenes altaner og garagedøre er malet i blå, grønne og røde farver - ren idyl. Der er en mole, hvor der er sat bænke op under en træ - et perfekt sted at sidde og tænke tanker, nyde den smukke udsigt og eventuelt spise medbragt lunch. Der er ingen taverna i Klima, men der ligger en ovenfor byen.

Onsdag 13/8
Dagens første udflugtsmål gik nordpå til Sarakiniko. Det var tidligt på dagene, da jeg kom der, og der lå nogen og sov på stranden. Her er der en lille strand omgivet af de mest besynderlige og meget dekorative hvide klippeformationer. At der kom en frisk vind fra nord og kastede bølger mod klipperne, gjorde det bare mere fascinerende. Her er der ingen taverna eller solsenge.

Ag. Konstantinos var næste stop - en sandstrand med nogle klipper i begge ender af bugten. Der var overhovedet slet ingen mennesker, sikkert på grund af blæsten, som var årsag til en masse bølger. Selvom om jeg var fristet af en dukkert, turde jeg ikke, fordi jeg var usikker på, om der kunne være klipper/sten i vandet, som jeg ikke kunne se. Til højre i bugten er der et hus og bag huset ligger der en lille bitte bugt med endnu en lille strand - her var der læ for vinden og så blev det badetid. Det var bare så godt. Heller ingen taverna eller solsenge her.
Videre gik turen til Paxaina og hvilket syn, der mødte mig der. En rigtig god strand med tre klipper ude i vandet, hvor bølgerne bare væltede ind mod klipperne og kysten. En fantastisk bade-oplevelse. Eneste minus ved denne strand var, at de store bølger førte en del skidt og møg med sig som plasticflasker og plasticposer, der flød rundt i vandet.

Ikke langt fra Paxaina ligger Filakopi. Jamen, det var et utroligt sted. Man går oppe på klipperne og kigger langt, langt ned i en slugt, hvor vandet bliver ført ind til en lille bugt gennem en passage i klipperne. Her skal man være meget forsigtig, når man går rundt, for der er "naturligvis" ingen afspærring ved kanten af klipperne ned til slugten.
Så nåede jeg til Pollonia. Jeg kan forestille mig, at der har være meget hyggeligt i dette lille fiskerleje for år tilbage. Det synes jeg nemlig ikke der er nu. Der lå en mængde feriehuse og pensionater til venstre, når man kommer fra landevejen, og det ødelægger ligesom efter min mening hele stemningen. I Pollonia kan man tage den lille færge over til Kimolos. Mere herom senere.

Hvis man fortsætter gennem byen op forbi købmanden og bageren, kommer man ud til Voudia, her ligger et af de værker, der forarbejder de mineraler, som Milos er så rig på. Hvis man står ved værket og kigger ud over bugten, kan man se nogle meget smukke klipper, som på grund af mineralforekomsten har en helt fantastisk rød farve. Stranden neden for værket er en af Milos' få stenstrande og helt fantastisk, hvis man altså synes om at bade på stenstrande.

Ved aftenstid tog jeg op til Plaka - øens hovedstad. Det er en meget atypisk hovedstad, fordi gaderne og stræderne er meget smalle og forretningerne primært er mondæne brugskunstforretninger, guldsmede og restauranter i den mere dyre ende. Det er ikke tilladt at køre i byen, men der er en mindre parkeringsplads lige i starten af byen. Denne parkeringsplads opfylder desværre slet ikke behovet, hvorfor folk parkerer langs vejen op til byen, så specielt om aftenen er der trafikkaos. Fra byen er der en fantastisk udsigt over havet, og går man op ad trapperne til Kastro og kirken, er udsigten helt ubeskrivelig og fantastisk. Man kan praktisk talt se ud over hele øen - meget fascinerende. Solnedgangen kan sagtens måle sig med den på Santorini.

Torsdag 14/8
I dag kørte jeg til Pollonia og tog den lille færge til Kimolos. Den første sejlede kl. ½8, men det var lidt tidligt for mig, så jeg tog den næste, der sejlede kl. 11. Der var mange, der havde fået samme idé som mig, og færgen var fyldt til randen. Der var endda nogle biler, der ikke kom med. Turen inklusive moped kostede EUR 3,16 hver vej. På havnen på Kimolos var der et lille skur med en turistinformation. Her hænger en liste med navne og telefonnumre på dem, der lejer værelser ud. Man kan også få et hæfte i lighed med det man får på Milos, der fortæller om øen og hvor der er annoncer for restauranter og hoteller/pensioner. Jeg havde tænkt mig at tilbringe nogle dage på øen i næste uge, men måtte desværre se i øjnene at det ikke bliver denne gang. Efter at have ringet rundt, måtte jeg konstatere, at alt var booket på forhånd.

Der er for nylig kommet en benzintank på øen, så det varer nok ikke så længe inden det bliver muligt at leje bil eller moped også. Heldigvis havde jeg min moped med, så jeg nemt kunne komme rundt. Nemt er for øvrigt så meget sagt. Vejene er meget dårlige - til gengæld er der heller ikke meget trafik.

Hovedstaden Hora er egentlig to byer, Palio Horio og Kenourgio Horio, det er en meget hyggelig lille by med små og kringlede gader. Det kan være lidt svært at finde rundt, fordi der ikke er et torv, som man kan bruge som pejling. Til gengæld er byen så lille, at det alligevel er svært at fare vild.

Min tur rundt på øen gik først mod nord til Psathi, der er en lille fiskerby med bådhuse i stil med dem på Milos. Her er også en strand, men ingen taverna eller forretninger. I Prassa længere op ad kysten ligger der nogle få huse og der er en temmelig stor stand lige uden for "byen". Aliki, Bonatsa, Mavrospilia og Ellinika mod vest er rigtig gode sandstrande, der alle var vel besøgt at græske feriegæster. Der er forholdsvist lavt vand, strandene ligger lidt i læ for vinden og er derfor gode familiestrande.

Den sidste færge tilbage til Milos gik kl. 19.15, og vi var ikke mange, der var blevet på øen så længe, så der var god plads om bord.

Fredag 15/8
Tilbage på Milos tog jeg i dag nordpå til Mandrakia - et lille hyggeligt fiskerleje. Derefter til Firopotamos, der også er et lille fiskeleje og hvor der til min store overraskelse var solsenge og parasoller på stranden og en transportabel "cantina". Platiena var næste stop. Stranden ligger ud til vejen neden for Hora og er en fantastisk lavvandet strand med sand, hvor der også var god læ for vinden. Ved middagstid begyndte grækerne at komme dertil, og der kom hurtigt til at minde om en myretue. Om eftermiddagen var jeg igen i Paxaina i nærheden af Pollonia. I dag var der ingen store bølger, så det var et helt andet indtryk man fik af stranden. Der var heller ikke i dag mange mennesker, og det lykkedes endda at finde en plads i skyggen under en træ. Meget tiltrængt fordi det har været meget varmt 38 - 40º.

Lørdag 16/8
Dagens udflugt startede i Paleochori, hvor der er to strande i forlængelse af hinanden. Ved den første, der ligger lige inden man kommer til byen, er der en kæmpe parkeringsplads og nedgang ad trapper til stranden forbi en meget trendy strandbar. Selve stranden er ikke særlig stor og temmelig smal, og den var fyldt til bristepunktet. Der er strandstole og sten både på standen og i vandet, der hurtigt bliver dybt. Stenene var i dagens hede næsten umulige at gå i. Klipperne er gule af svovl, ligesom der lugter meget kraftigt af svovl på hele stranden og stedet tiltalte mig overhovedet ikke. Men det er altså et smukt syn.
I selve Paleochori er der en kæmpe strand som også var meget besøgt. På grund af varmen orkede jeg ganske enkelt ikke at gå derned, for det så ikke ud som om, det var muligt at finde skygge, hvis man ikke lejede en parasol. Så i stedet satte jeg mig på en taverna, fik noget lunch og slappede af. Hen på eftermiddagen tog jeg til Ag. Kyriaki og tilbragte resten af eftermiddagen der. Herligt vand og gode og tiltrængte svømmeture.

Til aften var jeg i Tripiti og besøgte katakomberne - en stor skuffelse. Der er kun adgang til en lille del, og der er egentlig ikke noget at se, men det er gratis at komme ned i grotten. I nærheden ligger det antikke teater, der til gengæld er et besøg værd også på grund af udsigten. På vejen ned til teatret er der en mindeplade, der fortæller at det var her man fandt "Venus fra Milos". I Tripiti ligger øens største kirke "St. Nikolau". I kirken sidder en ældre dame vagt, og hun fortæller meget gerne om kirken og byen i al almindelighed. Desværre taler hun kun græsk, så udbyttet af hendes fortælling var ikke så stor for min del.

Søndag 17/8
Min sidste dag på Milos har jeg brugt på at dase i skyggen på stranden i Ag. Sostis. Det blev en af mine favoritstrande. Generelt vil jeg sige, at strandene på Milos' sydkyst er at foretrække, fordi der på nordvendte strande driver alt muligt affald rundt i havet. Ikke så lækkert.

Jeg trivedes fint med at bo i Adamas, som var et centralt sted at starte mine udflugter fra, og jeg er overbevist om, at jeg en dag vender tilbage til øen, for der er mange steder jeg ikke nåede at se og på grund af varmen, blev det heller ikke til så meget byvandring. Strandene, ja kan bare konstatere, at den ene er mere fantastisk end den anden.

Mandag 18/8
Kl. 11.30 tog jeg High Speed til Sifnos. Det var en noget gyngende sejltur. Det viser sig, at det blæser temmelig kraftigt. Noget jeg ikke havde mærket på Milos, der åbenbart ligger godt beskyttet for vinden. Som førstegangsbesøgende på Sifnos havde jeg besluttet mig for at bo i Kamares, og da der heller ikke her på Sifnos var udlejere på havnen, gik jeg hen til turistinformationen, som ligger ved busholdepladsen på vej ind til "byen". Den unge mand på kontoret var meget hjælpsom og havde et kort over området, hvor de forskellige udlejere var markeret. Han vidste også, hvem der havde ledige værelser (ikke mange havde det) og ringede til udlejer, som så var forberedt på, at man dukker op. Havnen er ikke særlig stor og førstehåndsindtrykket efter en kort gåtur langs havnen/stranden var meget positivt. Der ligger en del tavernaer i vandkanten og forskellige forretninger ligger tæt ved siden af hinanden på den anden side af vejen.

Eftermiddagen tilbragte jeg på bystranden. Det er faktisk en rigtig ok strand og meget børnevenlig, da vandet er lavt. Det negative er, at der er sandstorm, når det blæser som det gør i dag.

Tirsdag 19/8
Mopeden er lejet og jagten på et sted med læ er gået ind. Det stormer helt utroligt i dag også. I Platy Gialos havde jeg ikke heldet med mig. For øvrigt, er det ikke et sted, der tiltaler mig særlig meget. Der er en god strand, men der er efter min mening ingen atmosfære der, og det virker som et meget turistet sted.

Chryssopigi var der også sandstorm, så i stedet for badning blev det til et besøg i en smukke kirke. Næste forsøg var i Faros, der er en meget hyggelig lille by. Det er bestemt et sted, hvor jeg ville overveje at bo en anden gang. Der er alt man behøver og fred og ro for alle pengene. Der er flere stranden at vælge imellem, og selvom her var mange mennesker var det et meget idyllisk sted. Herfra kan man blandt andet tage en lille båd, der sejler til Paros. Det blev til et kort og vindblæst besøg på en af strandene før et besøg i Kastro.

Kastro er også en meget hyggelig lille by med en borg, der ligger rigtig smukt på en bjergtop helt ude ved vandet. Man er nødt til at gøre et fotostop, inden man når byen. Det er et meget fredfyldt sted, og man kan bruge lang tid på at vandre rundt i de små gader, der er helt uden trafik på grund af beliggenheden. Der boede en del turister her, men heldigvis havde man fra grækernes side ikke gjort noget specielt for at tiltrække disse turister. Det vil sige, der er ingen store supermarkeder og ingen grimme souvenierforretninger. Når man står ved borgen kan man se ud over øen, og nyde synet af de mange kirker med blå hatte.

Onsdag 20/8
Storm igen i dag og en udflugt til Vathy. En meget smukt beliggende lille by uden trafik, fordi den ligger lige i vandkanten med hyggelige tavernaer og en lille købmand. Her er mange turister, men man har heldigvis heller (endnu) ikke her opført nogle grimme turistforretninger. Men... bag den meget lange strand er man i gang med at bygge et feriekompleks bestående af små klynger af lejligheder i op til 2-3 etagers højde med et kæmpe poolområde, der hedder "Festival". Jeg håber for Vathy og ja for øen i al almindelighed, at det ikke bliver så festligt, som det lyder.

Torsdag 21/8
Udflugten i dag gik til nordspidsen og Herronissos. Her er der en meget lille havn, der ligger totalt i læ for vind og vejr langt inde i en dyb bugt. Idyl er vist et passende ord at bruge om stedet. Her er også et par tavernaer og en meget lille forretning, der primært sælger is og drikkevarer. Til min store overraskelse var her rigtig mange mennesker, og den lille strand var fyldt til bristepunktet.

Eftermiddagen tilbragte jeg i Apollonia med at gå rundt i de små hyggelige gader og at sidde og slappe af og se på folkelivet.

Fredag 22/8
Stranddag i Chryssopigi og sidste dag på Sifnos.
Sifnos er en smuk, hyggelig og bjergrig ø, hvor markerne ligger på terrasser omgivet af stengærder. Det må have været et enormt arbejde, at bygge alle disse gærder. Byerne på øen findes vist ikke mere kyklade-agtige og her er kirker i massevis. Det er sådan et sted man ikke må glemme at medbringe sit kamera.

På trods af ovenstående var Sifnos måske ikke helt mig. Jeg synes øen er lidt for pæn og struktureret. At det har stormet for fuld kraft under mit ophold er sikkert også med til at dæmpe min entusiasme en del. Jeg er bare så træt af sandstorme.....

Lørdag 23/8
Igen en stormfuld tur med High Speed. På havnen på Serifos stod bølgerne op over bassinkanten, så man var nødt til at løbe mod byen for ikke at bliver gennemblødt. Heller ikke her på Serifos var der udlejere på kajen, og der er heller ikke nogen turistinformation. Der ligger godt nok en bygning på havnen, der ligner en turistinformation, men der sælger de kun udflugter, lejer biler/moped ud og sælger færgebilletter. Det allerførste man ser, når man kommer til øen er nok det betagende syn af Hora, som ligger oppe på bjergtoppen. Smukkere kan det vist ikke være. Hovedgaden starter i havnen og går langs stranden rundt i Lavines bugt og her er masser af tavernaer og barer. Turistforretninger er heldigvis en mangelvare. Den første del vejen er asfalteret, men hovedparten af vejen er en grusvej, så det støver meget, når bilerne kører fra den ene ende af byen til den anden. Efter at have gået en del rundt, lykkedes det mig lykkeligvis at finde et ok sted at bo her i havnebyen. Stor jubel er det også, at der er læ på min balkon :-) Efter installering på værelset var det blevet tid til en svømmetur. Stranden i byen er ganske ok med skyggefulde træer og perfekt til en hurtig svømmetur.

Søndag 24/8
Efter at have lejet moped kørte jeg til ud for at finde en strand, der er lidt mere ugenert end bystranden. En sådan fandt jeg uden tvivl ved Kalo Ampeli. Bugten ligger et stykke efter Livadakia, og det tager ca. 20 minutter at gå ned til stranden fra der hvor grusvejen slutter. Der er sten/sand på både stranden og i vandet, og vandet er bare helt suverænt. Her er også læ for vinden. Eneste bagdel er, at der ikke er skyggemuligheder. Der var 4 mennesker der da jeg kom, men de tog hurtigt ud at snorkle, så jeg havde hele stranden for mig selv. Senere kom der en stor båd og ankrede op i bugten. Dem fra båden blev sejlet i land i en mindre båd af kaptajnen, der lidt efter også bragte dem drikkevarer!

I eftermiddag var jeg på Vagia-stranden, som er det nærmeste jeg kom en nudiststrand på denne tur, men der var også folk med tøj på. Det er en stenstrand, hvor der også er sten på selve stranden. Den er uden mulighed for skygge, og der er heller ingen taverna. Vandet er helt utroligt klart og bliver meget hurtigt dybt. Jeg er sikker på, at der ville have været mange flere mennesker der, hvis vejen dertil havde været i bedre stand. Oven for stranden ligger der et ufærdigt ferielejlighedskompleks. Måske er bygherren løbet tør for penge?

På vej tilbage til byen gjorde et stop i Livadakia, som er en rigtig ferieby med en meget god og meget overbefolket og skyggefuld strand. Der er også et par tavernaer på stranden. Går man over bakketoppen, kommer man til en anden strand, der er mindre befolket og også uden tavernaer.

Mandag 25/8
Åh hvilken herlig morgenstund. Blæsten har lagt sig, så det var en perfekt dag at besøge øens eneste rigtige sandstrand Psilli Ammos. Jeg havde læst, at det skulle være temmelig vanskeligt at komme dertil, så jeg var forberedt på det værste. Stranden ligger ca. 3 km fra havnen, og vejen er som på det meste af øen ikke særlig god, men det er en af de veje der trods alt er asfalteret det meste af vejen. Det var altså slet ikke noget problem at komme dertil. Der er skyggefulde træer på stranden, og der ligger også en taverna, så ikke underligt, at der var mange mennesker. Det er et perfekt sted for børnefamilier, idet man skal langt ud, før der bliver dybt.

I eftermiddage besøgte jeg stranden i Sikamia, der ligger ad hårnålesving på nordkysten op ad bjerget forbi Hora og ned igen. Når man står i havnebyen, er det faktisk svært at forestille sig, at der findes noget som helst nord for Hora, så turen til Sikamia var fuld af overraskelser. I og bag Hora er der fantastisk udsigt over Livadia og ned over kysten, og inden man kommer til Sikamia, kommer man blandt andet forbi den lille by Panagia, hvor et besøg i kirken er at anbefale. Stranden i Sikamia er stor med skyggemuligheder og en blanding af sten/grus/sand. I nærheden ligger der en taverna. Vandet er fantastisk og bliver hurtigt dybt. Skal jeg nævne noget negativt er det, at der lige inden man når til stranden er et sumpområde, der kan lugte lidt.

Tirsdag 26/8
Dagen tilbragte jeg i Ganema og kom tidsnok til at få en plads under et træ. Herligt vand og god strand med mørkt sand med lidt sten i vandkanten og en smule sten på selve stranden. Her var ikke så mange mennesker, men nu er grækernes ferie også ligesom min så småt ved at være forbi.
Resten af dagen har været i Hora, hvor jeg har gået rundt i de små gader og nydt stilheden og atmosfæren.

Onsdag 27/8
Ja, så blev det hjemrejsedag for mit vedkommende. Båden til Pireaus afgår kl. ½6 i aften, så der er masser af tid til en sidste badetur. Jeg har igen været på Psilli Ammos, og kan slet ikke forstå, at det nu er slut for denne gang og undrer mig over, hvor hurtigt dagene er gået.
Jeg har befundet mig virkelig godt på Serifos og må nu tilføje den til en af mine favoritøer.

Konklusion: Nu har jeg så prøvet at holde ferie sammen med grækerne, og det bliver sikkert både første og sidste gang. Jeg vidste naturligvis, at det ville blive en anderledes oplevelse at rejse i højsæsonen, og var også forberedt på varmen, værelsespriserne og til dels det at det ville blive svært at finde et sted at bo. At det skulle blive SÅ svært, som det rent faktisk var, kom dog bag på mig. Misforstå mig ikke - jeg har haft en fantastisk ferie, og kan kun endnu en gang forbløffes over grækernes venlighed og utrolige hjælpsomhed. Det er ikke så underligt, at man gang på gang vender tilbage til dette dejlige land.

Susie

Läs mer om öarna i resebrevet:
Milos » | Serifos » | Sifnos »

Fler resebrev från 2003 »

© 1997 - 2012 Janne Eklund/Kalimera