Resebrev från Grekland 2003

 

© Text & Bild: Marianne och Jens Westhausen

Efterårsferie på Kreta og i Athen, september-oktober 2003

Søndag 28. september
Vi stod op kl. halv fire og en time senere var vi på vej ud til lufthavnen. Camilla skulle låne bilen i de to uger vi var i Grækenland, så hun kørte med os ud til lufthavnen for derefter at køre hjem til sig selv og få nogle ekstra timers søvn - det var jo heldigvis søndag morgen. Der var afgang med Snowflake kl. 7 og tre timer senere landede vi i Athen. Klokken var 11 lokal tid. Vi havde god tid til vores færge skulle afgå fra Pireaus kl. 16, så vi besluttede at tage rulletrappen op til afgangshallen, hvor vi kunne smutte ind i Metropolis Music Store for at se efter det aller nyeste på musikfronten. Musikbutikken ligger udenfor det toldfrie område, men har stadig rigtig fornuftige priser, så den er absolut et besøg værd.

Haris Alexious seneste cd kunne købes til den favorable pris af 15,90 € og Jens faldt desuden for en cd med Kostas Hatzis og Marinella. Jeg valgte Antonis Vardis seneste, hvor ingen mindre end Giorgos Dalaras, Haris Alexiou og Antonis Remos også medvirker.

En time senere sad vi i bussen til Pireaus. På dette tidspunkt var der afgang hver 20. min. og turen tog en god times tid. Der var en del trafik, men chaufføren kørte godt til.

I Pireaus købte vi færgebilletter til Blue Star 2 med afgang til Chania kl. 16. Turen kostede 23,50 € pr. person og ville tage knap 6 timer.

Vi havde god tid til en frokost i Pireaus og satte os på et pita gyros sted tæt ved metrostationen. Her var rigtig hyggelig søndagsstemning. Der kom også en spillemand med en bouzouki under armen og mens han ventede på at få sin pita gyros serveret, sad han og hyggede sig med at synge for os andre.

Der er ikke noget som en god pita gyros eller små souvlaki-spyd og en rigtig kold flaske retsina Kourtaki når man lige er ankommet fra det kolde nord. Godt og billigt.

Efter en times tid gik vi over Akti Kallimasioti, den store gade, der løber langs havnen. Helt ovre mod højre holdt transitbusserne, der kører ud på kajen til de færger, der ligger lidt længere ude. Højst fem minutter tog busturen og så gik vi om bord på Blue Star 2 - en splinter ny og lækker hurtigfærge i stor størrelse. Vi kørte rulletrappe op til 7. etage og fandt hurtigt et par meget behagelige lænestole i tv-salonen. Der gik ikke mange sekunder før Giorgos Dalaras dukkede op på tv-skærmen i et 1-time langt interview i programmet "I Ora". Nu følte vi os virkelig helt hjemme og Jens fik hurtigt bestilt en ouzo til os hver imens jeg sad og nød Dalaras synge sange af Markos Vamvakaris og Vasilis Tsitsanis. Interviewet fandt sted i Vamvakaris smukke museum på Syros og jeg besluttede mig for at besøge dette museum næste gang vi kommer til Syros. Vi forstod ikke ret meget af det, der blev talt om i interviewet, men det var alligevel meget hyggeligt at se programmet.

Kl. 22 ankom vi til Chanias havneby, Souda, hvorfra der gik busser ind til Chania. Vi stod godt nok af bussen lige tidligt nok, men vi havde lette, små kufferter på hjul, så det var ikke noget problem at gå igennem byens hovedstrøg og op igennem den centrale lille park til Hotel Nefeli, hvor vi havde bestilt værelse. Vi skulle give godt 50 € for værelset inkl. morgenmad, og da det ligger meget tæt ved busstationen, synes vi det er et godt og praktisk sted at bo.

Efter indcheckning på hotellet gik vi ned til Chanias gamle havn for at få noget let at spise. Der var forbavsende få mennesker ude denne søndag aften, klokken var ikke en gang midnat, og sæsonen var langt fra slut her sidst i september - det undrede os, at der ikke var mere liv i gaderne. Temperaturen var behagelig for os som kom oppe fra det kolde nord. Vi skønnede, at det var 22 grader.

Klokken 01 lå vi i vores senge, trætte og tilfredse med den første feriedag.

Mandag 29. september
Vågnede efter en god nats søvn og gik ned for at spise vores morgenmad på hotellets første sal. Vi havde et par timer til rådighed inden bussen til Paleochora skulle gå kl. 12.15.

Vi gik en tur i den gamle bydel og pludselig stod vi inde i en af byens gode musikbutikker. Triantáfillos og Mihális Hatzijiánnis lokkede med deres seneste cd'er og det viste sig at være rigtig gode valg. Jens spurgte også efter musik med Kóstas Hatzís, men det var vist ikke den unge ekspedients musiksmak, vi følte nærmest at vi havde spurgt efter noget i stil med Joddle Birger eller Gustav Winkler. Det har ekspedienten nu ikke meget forstand på, for Kostas Hatzís er nu et rigtig mandfolk, som har lavet mange rigtig gode cd'er.

Vi havde god tid til en kop kaffe og et kig på alle de mennesker, der gik og hyggede sig i Chania denne mandag formiddag, og Jens så desuden en kollega på afstand.

Vi hentede vores bagage på hotellet og gik de få skridt til busstationen i god tid før bussen kørte et kvarter over tolv. Billetterne kostede 5,40 € pr. person og turen til Paleochora tog ca. to timer. Nogle gange kører bussen via Kastelli, og så tager turen en time mere. Det er en flot tur op over bjergene og der er utrolig grønt og frodigt på Kreta med mange tusinde oliventræer spredt over hele øen. Egentlig er der ikke ret mange bjergbyer undervejs, som man synes er store nok til at man vil besøge dem, mange af stoppestederne synes blot at dække enkelte spredte huse liggende rundt omkring i den smukke natur. Der var dog et enkelt sted eller to, hvor jeg kunne tænke mig at stoppe op, hvis vi f.eks. selv kørte i bil, det var ca. en lille halv times kørsel inden man kom ned til Paleochora.

Vel nede i Paleochora var det nemt at bare gå hovedgaden lige ud, for så at trække ned mod venstre og sydøst og fortsætte langs vandet til man kom til Haris Studios og The Waters Edge Café. Vi havde, stik imod vores sædvane, bestilt et studie på forhånd via Internet.
http://www.paleochora-holidays.com/harisstudios.htm

Flora, som kommer fra Skotland, og Haris, som kommer fra Gavdos (ved vi nu), ejer disse ni lejligheder, som ligger ud til havet med skøn morgensol, - og sammen har de lille Giorgos på 1½ år.

Vi fik studie nr. 1, det første på nederste etage. Det var et ganske rummeligt studie med køkkenfaciliteter og badeværelse, selve studiet var ret smalt og gik på langs ind i bygningen, hvilket bevirkede at der syntes lidt mørkt inde i køkken og badeværelse. Vi undrede om ikke der var lysere og bedre udsigt hvis man fik et studie på 1. sal, men alt var optaget. På trods af at vi var en lille smule skuffede lige ved første indtryk, besluttede vi at give det en chance og se tiden an. Det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning, for som dagene gik blev vi mere og mere glade for stedet - især nød jeg de smukke morgener med solopgangen fra vor lille terrasse lige udenfor vores studie. Vi havde bjergene mod venstre og havet lige ud, og solen spejlede sig i havet hver eneste morgen. Det var en fornøjelse at se solen stå op, men ikke bare morgenerne var en nydelse. Om aftenen var der lunt og rart, terrassen lå i læ, vi sad ude aften efter aften, ligegyldig om klokken var 20 eller 24. Altid kom der en eller anden lille båd forbi, hvis lanterner man automatisk fulgte med øjnene. Og så var der månen. I dagene op til fuldmåne er det let at blive fascineret af at se hvordan "citronen" vokser for hver aften for til sidst at blive fuldstændig cirkelrund. At se fuldmånen spejle sig i det Libyske Hav er noget ganske særligt.

Prisen var 33 € for studiet (38 € inkl. morgenmad). Der var daglig rengøring, undtaget søndag, og sengetøj og håndklæde blev skiftet hver 5. dag. Det var lidt småligt med kun et lille håndklæde pr. person og ingen sæbe i badeværelset.

Haris har en lille hyggelig café i tilslutning til pensionen, The Waters Edge Café, og her fik vi serveret en enkel, men meget velsmagende frokost bestående af omelet med bl.a. pølser og champignon, en græsk salat med de mest velsmagende tomater dyrket i det fri, hvilket Haris understregede, og en tzatziki plus brød. Retsinaen bød Haris på. For dette betalte vi 9 €.

Ved 16-tiden gik vi over til den store sandstrand mod vest. Det var vindstille og havet var meget lækkert, 24 grader skulle jeg tro. Det var herligt og vi nød et par timer her før vi gik op til Castello og fik en frappé. Her kunne man fortælle at alle værelser var optaget til ca. 10. oktober. Der var i det hele taget flere gæster i Paleochora end vi først havde troet på dette sene tidspunkt. Det syntes som at de fleste hoteller var temmelig godt bookede.

Vi sad på Castello en times tid og så solen gå næsten helt ned før vi gik igennem de små gader hjem til vores pension. Her var hyggeligt at sidde og dele en flaske vin på terrassen, som lå nogle ganske få meter fra havet.

Omkring klokken halv ti var vi klar til at spise middag og valget blev naturligvis Odysseus Pizzeria, vores favorit fra sidste år. Jens spiste Chicken a la Crème og jeg havde glædet mig til ostgratinerede artiskokker. Men hvad var nu det? Lige pludselig havde jeg en olivensten i munden, men der var jo ingen olivener i min ret! Hvis olivensten var det? Hvem havde haft fornøjelsen af den oliven før jeg fik stenen i min artiskokret? "En flot fyr!" måtte det have været - tanken om at nogen anden havde tygget på min olivensten før mig var ikke til at holde ud, og jeg var på det tidspunkt ikke helt overbevist om at vi kom tilbage til vores favoritsted Odysseus igen.

Inkl. vin blev prisen 13 €.

På byens "torv" var det helt fyldt op med mennesker. Her fik vi en kop kaffe efter middagen - og så sov vi godt til næste morgen.

Tirsdag 30. september
Vores plan var egentlig, at tage færgen til Gavdos allerede denne dag. Vejret var godt og færgen sejlede kun fra Paleochora til Gavdos ugens tre første dage her sidst i september. Færgen gik imidlertid allerede kl. 08.30 og jeg var alt for søvnig til at stå op da uret ringede kl. 7. Vi besluttede at tage til Elafonissi kl. 10 i stedet.

Morgenmaden fik vi serveret af Haris på The Waters Edge Café. Her fik vi friske landæg, appelsinjuice, ristet brød, kaffe, smør og marmelade med udsigt til morgensolen mens den stod op over havet.

Turen til Elafonissi tager en time langs kysten. Man sejler forbi mange drivhuse, hvor de dyrker tomater året rundt. Elafonissi er som en sydhavslagune, havet er turkis og sandet nærmest lidt rosa visse steder. Vi vadede igennem det lave vand et par hundrede meter for at komme helt ud på selve øen Elafonissi, hvor havet er helt pragtfuldt. Det var 26 gr. i vandet og solen strålede fra en klar blå himmel. Der var flere mennesker end vi havde oplevet i Elafonissi tidligere, og vi var glade for ikke at besøge stedet i august måned, hvor der må være alt for mange. Folk kører hertil fra nordkysten i lejede biler eller med bus fra f.eks. Chania, og så er der udflugtsbåden fra Paleochora, som vi kom med.

På selve Kreta-siden er der et par tavernaer oppe i bakken, hvor vi spiste frokost, måske ikke det bedste måltid vi fik på turen, men udsigten var pragtfuld.

Klokken 16 gik båden tilbage igen, vi ville ellers gerne være blevet lidt længere og overvejede at tage en overnatning i Elafonissi, men det blev ved tanken.

Tilbage i Paleochora bestilte vi et par småretter på hjørnet ved havnen. Jens bestilte keftedes, men de havde kun soutsoukakia, hvilke var ret kompakte. Jeg bestilte gigantes (store hvide bønner i tomatsovs) men de var fra dåse! Vi har ikke oplevet at få bønner fra dåse tidligere, og fremover vil vi være lidt forsigtige med hvad vi bestiller her på hjørnet.

Hos Haris Studios nød vi de tidlige aftentimer på terrassen, imens vi snakkede lidt med stedets huskatte, kiggede ud over havet på de små både, der sejlede forbi, og lod os fascinere af himlen, som skiftede farve så smukt på den tid af dagen. Det var 26 grader i luften.

Senere på aftenen kunne vi nøjes med et lettere måltid og vi valgte nogle små souvlakispyd med pommes frites på torvets pita gyros sted. Inkl. feriens bedste brød og tzatziki og et par kander retsina blev prisen 10,60 €, og så ville man oven i købet forære os et stykke kage efter måltidet. Man spiser virkelig rimeligt i Paleochora, hvis man vil.

Vi faldt i søvn til den nye cd med Marinella og Kostas Hatzis.

Onsdag 1. oktober
Solen strålede som stjernekastere i havet hver morgen når den stod op ved havets horisont langs bjergene mod øst. Kl. 10 sejlede båden til Elafonissi forbi, det var vindstille og det var allerede varmt, rigtig varmt.

Var är vattenfallet?

Efter morgenmaden på The Waters Edge Café (hvilken behagelig luksus, at også få morgenmaden serveret, - og hvorfor ikke tillade sig denne lille luksus, når det slet ikke kunne svare sig selv at stå for indkøbene) gik vi en tur i byen for at fotografere lidt inden vi valgte to solstole på den store sandstrand mod vest. Her badede vi både formiddag og eftermiddag denne dag. Frokosten indtog vi på Castello, hvor vi fik "Omeletta Special", tomatsalat med salatløg og feta. Vi synes imidlertid at Castello er bedst til en frappé, en toast og lignende. Omeletten får vi meget bedre hos Haris på The Waters Egde Café. Og pizzaen hos Castello, den skal man nu ikke vælge, den så ud til at komme direkte fra supermarkedets frysebox. Men udsigten fra Castello er formidabel, og det er meget hyggeligt at sidde her og få en time til at gå, hvad enten man læser lidt eller bare sidder og lader tankerne og blikket følge det, der sker… eller ikke sker.

Om aftenen besøgte vi Efi fra Hotel REA. Vi havde taget et par billeder af hendes meget søde kat med. Først kunne vi ikke finde Efi, men imens jeg stod og skrev en lille seddel til hende i receptionen, dukkede hun pludselig op. Hun så træt ud, men det var jo også sidst på sæsonen. Hun sagde at hun havde det godt, og ville gerne invitere på en kop kaffe. Hun blev meget glad for de søde billeder af Sosou.

Allerede mandag aften da vi gik forbi Caravella havde vi lagt mærke til at hver eneste bord var optaget. Caravella var vor yndlingstaverna det første år vi var i Paleochora og det var tydeligt, at det var et populært sted. Forståeligt nok, de laver gode hjemmelavede retter her.

Vi besluttede at spise her onsdag aften. Denne aften var der ikke helt så mange mennesker, men stadig godt besøgt. Jeg bestilte briam, det gør jeg gerne på taverner, hvor de laver god hjemmelavet græsk mad. Jens fik kylling souvlaki og det var lækre saftige stykker kød og pommes fritterne var perfekte. Inkl. tzatziki, brød og et par kander retsina blev prisen 19-20 €, vort dyreste måltid i Paleochora. Vi syntes at Caravella var blevet et sted, hvor der stort set udelukkende kom turister. Musikken de spillede var typisk "turistmusik", lettere instrumental af Theodorakis. Intet ondt om Theodorakis, men hvad med at vælge noget, hvor Dimitris Basis eller Jiannis Parios lagde stemme til? Og så er der jo også mange andre sangere, som turisterne også bør lære at kende.

Aftenen blev rundet af med kaffe på torvet.

Torsdag 2. oktober
Om formiddagen gik vi en tur i byen, kiggede lidt i de små butikker, tog nogle billeder og fik en kop kaffe og en skøn mandelkage på hovedgaden, hvor livet gik sin stille gang.

Efter at vi endnu en dag havde badet et par timer ved byens store, dejlige strand med det klare vand, havde vi efterhånden overvundet oplevelsen med olivenstenen på Odysseus den første aften, og besluttede os for at spise en sen frokost her ved 15-tiden. Jens turde godt satse på en gratineret artiskok og jeg valgte ostgratineret spinatpandekage. Efter endnu et par timer ved vandet gik turen hjem til terrassen, hvor vi satte stor pris på at tilbringe de tidlige aftentimer. Man var meget tæt på naboerne, som havde en lille dreng, som ikke altid ville sove når forældrene ville at han skulle sove, men der var som regel ret fredeligt og det var hyggeligt at sidde her og læse.

Vi havde fundet ud af at der blev spillet LIVE rembetika musik torsdag og fredag på The Third Eye, en vegetarisk taverna nede i byen, lidt ovre mod den store strand og næsten ud mod Castello. Det var to gutter, der hed Panos og Kostas, der sang og spillede bouzouki og guitar og det lød rigtig godt. Maden var utroligt god. Jeg valgte en grøntsagsmoussaka med diverse lækkert krydret tilbehør. Jens fik grøntsagslasagne, lækker tzatziki med dild og to slags vidunderligt hjemmebagt brød. Inkl. et par kander vin betalte vi 18 € og besluttede at spise samme sted næste aften.

Fredag 3. oktober
Vi tog båden til Elafonissi igen denne dag.

Der var klart færre gæster end tre dage tidligere og vi nød rigtig meget denne dag ude på selve øen igen. Det var varmt i vandet og i luften, helt perfekt temperatur når man gerne vil have varme, men ikke hedebølge.

Vi spiste en sandwich ved kantinaen inde på den store "hovedstrand" inden hjemrejsen, som nu fandt sted endnu tidligere, kl. 15.30. Midt i oktober sejler båden vist tilbage allerede kl. 15.

Om aftenen spiste vi atter lækker vegetarmad på The Third Eye, imens vi lyttede til at Kostas og Panos sang og spillede rembetika for os og en fuldsat taverna. Jeg spurgte om de ville synge To Vounó og Sinnefiasméni Kiriakí - og selvfølgelig ville de det. Vi fik næsten gåsehud da vi hørte sangene.

Kaffe på hovedgaden omkring midnat. Det var utrolig mildt og da vi kom hjem satte vi os ud på terrassen og nød stilheden, månen, stjernerne og lanternerne.

Lørdag 4. oktober
Lørdag formiddag gik vi på opdagelse i byen. Det er egentlig hurtigt overstået, byen er ikke stor, men alligevel er den stor nok til at man kan variere sine ture i de små gader. Der er nogle mindre butikker, der er en kirke midt i byen, der er villabebyggelse med små pensioner, hvor mange lejer værelser ud, der er mange cafeer og tavernaer at vælge imellem og så er der stenstranden mod øst og sandstranden mod vest. Og havnene, den nye og den gamle.

Det er nemt at finde en café at sætte sig på, og det er let at lade sig lokke af en rigtig lækker friskpresset appelsinjuice - eller hvorfor ikke en kold frappé?

Havet var fortsat 26 grader. Vinden kom denne dag fra sydvest, hvilket betød, at der var små bølger ved den store sandstrand. Vi badede et par timer og gik derefter til Odysseus Pizzeria, hvor man spiser de aller lækreste pizzaer. En stor pizza med tomat, champignon, ost, skinke, artiskokker, ost og dertil tzatziki, brød og et kilo retsina, 11 €.

Eftermiddagen tilbragte vi igen på stranden.

Om aftenen spiste vi middag på hovedgaden tæt ved vores gamle hotel REA. Her var det altid godt fyldt op med gæster og vi havde stor tiltro til at maden var rigtig god her, men stedet levede ikke op til vore forventninger, så det var en engangsforeteelse. Min moussaka var helt uden tilbehør og Jens fik kylling souvlaki med pommes frites, der ikke var ordentlig friterede.
Men månen lyste så flot op i den klare stjernenat.

Søndag 5. oktober
Denne dag lejede vi en lille grøn Daewoo for 30 €. Der var ikke noget godt træk i bilen, så det blev mest til nogle småture i det lokale område.

Vi kørte først op til Anidri, en meget lille by ca. 5 km øst for Paleochora. Vejen derop går gennem grønne og frodige områder og er ganske smuk. Der er kun nogle ganske få huse i Anidri, en lille kirke og en enkelt kafeneion, derudover er der ingen butikker overhovedet. Fra terrassen på caféen havde man udsigt ned over dalen og ud mod havet. Der var en del gæster, mest andre turister, der lige som os var kommet dertil fra Paleochora på en lille dagtur. Vi bestilte en tallerken med forskellige små salater, en meze, en øl og en sodavand. Meze'en var en farvestrålende oplevelse, det er altid lige spændende at se hvad der tilbydes, når man bestiller en meze.

Efter en gåtur i den lille by, kørte vi ned igennem Paleochora og ud mod vest for at se nærmere på de områder, hvor der ligger så mange drivhuse i bl.a. Koundoura. Her er ret tørt og støvet og man dyrker forskellige grøntsager året rundt, måske mest tomater. Her bor selvfølgelig en del mennesker, der arbejder i drivhusene, man har både kirker og skole i området, men ud over det er der ikke meget at komme efter. Har man mod på, og en bedre bil, at køre op ad snørklede veje, kan man køre til Elafonissi op over bjergene og ned til havet igen. Vi stoppede ved en af strandene i området, der var også en enkelt taverna åben ved en af strandene, men vi syntes at tilbudet var betydeligt bedre i Paleochora, så valget faldt på de vante omgivelser når vi skulle beslutte hvor frokosten skulle indtages. Det blev en Omeletta Special hos vores vært Haris og derefter hvilede vi et par timer.

Om aftenen gik vi til Odysseus, som fortsat er vores favorit, hvor Jens fik et par lækre Bifteki a la Crème og jeg en kyllingefilet med en skøn sauce af tomater, hvidløg, champignon og krydderier.

Mandag 6. oktober
Så var det endelig tid til en tur til Gavdos. Allerede kl. 08.30 gik den lille færge Selina fra Paleochora og efter 2 timer og et kvarter var vi fremme på Gavdos. En lille ø med højst 40-50 faste indbyggere om vinteren og det dobbelte om sommeren, og fem gange så langt til Afrikas kyst, som mellem Paleochora og Gavdos.

I den lille havn, Karavé, fandtes en taverna og noget, der muligvis kunne være værelsesudlejning. Der var et par biler i havnen og en traktor med anhænger. De lokale var nede ved båden for at hente varer. Vi var vel 8-10 turister, der ankom med færgen. Det gik først nu op for mig, at jeg var utroligt dårligt pålæst og havde slet ikke nogen idé om, hvor vi egentlig bedst var tjent med at søge hen. Dette til trods for at vi allerede for et par år siden havde anskaffet Gavdos lille guidebog, som man kan købe i Paleochoras boghandel. Pinligt og ærgerligt. Giorgos, som manden med traktoren hed, tilbød en tur til hans taverna 5 km fra havnen. Han boede i Korfosbugten, hvor vandet skulle være meget klart og flot, ifølge Giorgos.

Vi satte os op på anhængeren sammen med to andre par. Et engelsk par næsten på vores alder og et yngre par, som gerne ville leje værelse hos Giorgos til næste dag. Værelserne kostede 25 €. Lige før Giorgos begyndte at køre, opdagede jeg at der var kommet en mindre bus nede i havnen. Jeg spurgte hvortil den kørte og fik at vide, at den kørte til Sarakinikou Beach, hvilken skulle være den bedste på øen. Senere fandt vi også ud af, at den faktisk kører op omkring de nordlige fire-fem små byer på øen, og det var jo netop den tur vi skulle have været på, hvis vi havde læst lektien ordentlig inden vi kom til øen, eller hvis vi havde spurgt Haris på vores pension, som netop stammer fra Gavdos viste det sig senere. Nu nåede vi netop ikke at skifte mening før Giorgos allerede var begyndt at køre. Efter den 5 km lange køretur var vi godt støvede. Jens havde sorte shorts på, men de var absolut ikke sorte mere, de var grå. Gavdos er en ganske grøn ø og jeg vil tro det er en rigtig god ø at vandre på.

Giorgos kone Maria var taget til Chania på Kreta sammen med børnene, som netop var begyndt i skole igen. Tavernaen var meget primitiv og Giorgos kunne kun lægge en fisk på grillen til frokost og lave en meget enkel salat. Vi aftalte at komme op til frokost kvart i to og gik ned ad den stejle bakke for at bade i det klare vand. Det var stadig 26 grader i havet og vi nød virkelig vores svømmetur her. Jens lånte snorkeludstyr fra det engelske par og han så en slangelignende fisk med gule pletter, en halv meter lang. Selve stranden var med bløde, runde sten, men havbunden havde fin sandbund.

Vi spiste hver sin fisk og dertil lidt tomater og agurk på den enkle taverna med en ganske flot udsigt over bugten. Det var kun os og det engelske par. De spiste også fisk og pludselig fortalte de at de havde fået øje på fiskekrogen, som stadig sad i en af fiskene - heldigt at de ikke havde slugt fiskekrogen!

Giorgos forlangte 7 € pr. fisk og 6 € for køreturen frem og tilbage.

Kl. 15 var vi nede i havnen igen. Jeg var indstillet på at vi forsøgte komme over til Sarakiniko Beach for at overnatte til næste dag, men efter at vi havde hørt en amerikansk dame udtale sig om sin søvnløse overnatning der med masser af myg og en del håndværkere som arbejdede med elektriciteten der, så havde Jens absolut ikke lyst til dette.

Vi tog med den lille færge Selina hjem til Paleochora igen. Allerede kort efter start tog kaptajnen farten af. Vi troede først det var fordi der kom en meget stor Maersk-container, som han ikke ville komme for tæt på, men da han fortsatte at sejle for nedsat kraft og desuden brugte en hel del tid på telefonsamtaler, forstod vi at der var noget galt med en af maskinerne. Det tog mindst en halv time længere at sejle hjem på grund af denne maskinskade og vi var først i Paleochora kl. 18.

Næste dag var der ingen færge til Gavdos (og heller ikke hjem igen) så lykkelige var vi, at vi ikke var blevet på øen over natten, for helt sikre på om der kom nogen færge om onsdagen kunne vi jo ikke være.

Vi fandt senere ud af, at nogle af de dage færgen ikke sejler mellem Paleochora og Gavdos, sejler den mellem Gavdos og Chora Sfakion. Fra Sfakion sejler den kl. 10.30 og retur fra Gavdos kl. 17.00. Første halvdel af oktober sejler den lørdag og søndag. I september sejler den desuden fredag, og i august også om torsdagen. Det ideelle ville være at tage en rundtur Paleochora - Gavdos - Chora Sfakion - Loutro - Paleochora. Eller Chora Sfakion - Gavdos - Paleochora, hvad der nu passer med ugedag og vejr.

Den 6. oktober er en særlig religiøs dag i den nærliggende by Azogires. Om aftenen var der fest på torvet med levende musik. Vi besluttede at tage en taxa de 9 km op til bjergbyen. Vi delte taxa med et par enlige personer og prisen for os som par var den samme, som de hver især måtte betale, 10 €. Helt normal praksis i Grækenland.

Der var dækket op til et par hundrede mennesker på torvet og man havde placeret et par store grille udenfor selve tavernaen. Her kunne man få souvlaki, koteletter, svinekød og lammekød samt salat og tzatziki og selvfølgelig øl og vin. Vi fik et par gode pladser lige foran musikken og det varede ikke længe før der kom mange gæster fra de små landsbyer rundt omkring i området. Da musikerne begyndte at spille, ja allerede inden de rigtig var gået i gang, kom de første kvinder op på dansegulvet og begyndte at danse græske danse i en stor cirkel. Man fornemmede stærkt, hvor meget de havde glædet sig til denne aften.

De 4 musikere spillede kretensisk musik, som er ret speciel. Det var dygtige musikere, kendte på øen - hvor kendte, ved jeg ikke, men de har udgivet musik på cd fandt vi ud af da vi besøgte en musikforretning i Chania nogle dage senere. Sangeren hed Giorgos Hatzidakis, han spillede også bouzouki. De var to, der spillede bouzouki, den anden hed Ilias Piteris, og så var der en, der spillede fantastisk godt på elektrisk violin, Giorgos Maziodakis.

Trommeslageren fik jeg ikke fat i navnet på.

Vi bestilte et par souvlaki, græsk salat, tzatziki og et kilo retsina. Der var mange mennesker, og for at gøre det nemt for arrangørerne, blev det hele serveret på paptallerkener, med plastikbestik og plastikkrus - men hvad betød vel det? Det var stemningen det drejede sig om, og den var der ikke noget galt med. Vi så også vores værtspar fra Haris Studios, som var kommet op for at høre musik denne aften. Men hov, hvad vad nu det på min souvlaki? Et stykke ståltråd! - sandsynligvis fra den børste man havde brugt til at rense grillen med. Ja-ja, det sker - men jeg var nu taknemlig over ikke at have puttet ståltråden i munden sammen med kødet!

Ståltråd på kødet, olivensten uden oliven, fiskekrog på fisken - ja, vi var "heldige" på denne tur...

Men det var nu rart at vide, at grillen var blevet gjort godt ren!
Vi havde bestilt en taxa til turen hjem igen - og de to enlige benyttede sig hver især af vores aftale med chaufføren, og var også med retur igen.

Tirsdag 7. oktober
Vi besluttede at kigge lidt nærmere på de andre værelser hos Haris Studios for at vide om det ville være bedre at bede om et værelse på 1. sal en anden gang. Udsigten er selvfølgelig lidt bedre højere op og værelse nr. 8 f.eks. var knap så langt og smalt, som vores værelse nr. 1. I rum nr. 8 manglede der imidlertid et spisebord indendørs, men det havde vi til gengæld heller ikke haft brug for. Der var køkken og to enkeltsenge i nr. 8. Lejlighed nr. 9 var et to værelses studie med separat køkken med sovesofa, et godt valg hvis man boede i længere tid. Haris Studios har åbent året rundt.

På Castello er man mere udsat for blæsten. En af de sidste dage lå der sand fra stranden helt oppe ved Castello, og man havde måttet sætte plastik foran tavernaen for at beskytte mod sand og blæst. Til gengæld er udsigten formidabel fra værelserne på Castello. Vi så bl.a. værelse nr. 6, som ligger helt oppe på 2. sal med kæmpebalkon på hjørnet, hvor man fik både morgen-, eftermiddags- og aftensol og flot havudsigt. Prisen for et pænt dobbeltværelse med to enkeltsenge i oktober var ca. 35 €. Der var et pænt badeværelse, køleskab, air-condition, lyst og dejligt. De åbner allerede midt i marts eller i begyndelsen af april, lidt afhængig af vejret, og de lukker ca. 1. november. Baren lukker måske lidt før, omkring 20. oktober, men man kan bo på Castello nogle dage ind i november.

Om aftenen prøvede vi et nyt spisested, et ouzeri på "torvet". "Akropolis" hedder det, og der var fyldt op ved alle bordene. Ouzeri eller mezedopoleio, jeg ved ikke rigtig om der er nogen forskel. Man serverer lækre små retter, mezedes, og gerne en flaske ouzo eller retsina dertil. Vi bestilte keftedes (farsen stod i køleskabet og blev taget frem og frikadellerne blev trillet og lavet helt frisk til hver enkelt). Saftig kyllingesouvlaki og lækker tzatziki bestilte vi også. Ved et af bordene drak man en rigtig god flaske hvidvin, magen til en vi havde købt i supermarkedet. Da vi bad om at få samme vin, beklagede man, men den havde man ikke. Gæsterne havde selv købt den i supermarkedet - og det var helt i orden, hvis vi gjorde det samme. Det havde vi det lidt underligt med, men Jens hentede flasken, som lå på køl, og vi spiste et delikat måltid og drak en udsøgt vin og lagde selvfølgelig lidt ekstra drikkepenge for denne særlige oplevelse.

Og så kom vi i øvrigt tilbage næste aften - men da bad vi om husets vin.

Onsdag 8. oktober
Vi vågnede op til endnu en flot morgen med udsigt til solen da den stod op ude i horisonten. Denne dag kom der dog et lettere skydække, som blev liggende største delen af dagen.

Vi købte billetter til Blue Star 2 fra Chania til Pireaus til næste aften. 57 € pr. person for billetten inkl. lækker kahyt med privat bad og toilet. Vi overvejede at flyve, men efter at have regnet lidt på det, syntes vi det blev for dyrt. Foruden at billetterne var en del dyrere, skulle vi også behøve en hotelovernatning mere. Der var heller ikke plads på de afgange, der passede os bedst, så det blev den moderne natfærge Blue Star 2 tilbage til Pireaus torsdag aften kl. 23.30.

Det var varmt og fugtigt i luften denne dag. 29-30 grader i skyggen, men ikke en dråbe regn havde vi en eneste dag i hele ferien. Vi gik til stenstranden, hvor vi spiste frokost. Jens fik soutsoukakia med ris og jeg spiste en lækker stifado med masser af løg og dertil ris. Med isvand, vin, brød og tzatziki betalte vi den beskedne sum af 12 €.

Om eftermiddagen sad vi og læste på vores terrasse, og aftenen tilbragte vi atter på "Akropolis" på torvet. Det er virkelig ikke nogen dårlig idé, at prøve forskellige småretter på ouzerier - det er som regel meget velsmagende, og her var det meget tydeligt at de lokale også holder af at komme.

Torsdag 9. oktober
Det var en flot morgen, solen strålede igen og temperaturen var perfekt. Vi pakkede vores ting sammen, betalte regningen hos Haris og gik en tur igennem byen. Det blæste godt ovre ved sandstranden denne dag og bølgerne var rigtig høje.

Vi satte os på hovedgaden, hvor vi havde fundet en ny favoritcafé. De havde nogle mandelkager, som smagte himmelsk, og da vi nu bestilte disse kager endnu en gang, fik vi et par ekstra fordi vi var blevet "stamkunder".

Vi sad og opsummerede ferien så langt, og var enige om at det, der havde været rigtig godt i denne ferie var, at vi havde taget den med ro og slappet rigtig godt af. Det havde været en rigtig badeferie, og alligevel havde vi fået nogle afvekslende oplevelser både dag og aften. Jens var glad for at have læst hele tre bøger på denne tur, og han var også taknemmelig over at vi ikke var strandet på Gavdos. Vejret havde været helt perfekt, havet, solen, temperaturen - alt havde været godt. Havet var så smukt. Sol - morgen og aften, der var efterårslys på en smuk måde. Måske ville jeg gerne have haft en overnatning på Gavdos, og gerne også en i Elafonissi - det er altid noget ganske særligt at få aftenen og morgenen med, når man besøger et nyt sted.

Det dårligste ved denne ferie for mig, var at jeg ikke havde kunnet give slip på alt der hjemme. Normalt er jeg meget god til at "koble fra" når vi er i Grækenland, men dette var første gang, hvor både drømmene om natten og virkeligheden om dagen gang på gang flyttede tankerne langt nordpå.

Selv om vi trivedes på Haris Studios, var standarden på værelset lige i underkanten af hvad vi ønskede, så det er måske ikke 100% sikkert at det bliver dette sted vi vælger næste gang vi kommer til Paleochora.

Selv om vi synes at priserne på værelser i Paleochora ikke ligger i den billige ende, så indhenter man hurtigt det på maden. Vi har virkelig spist godt og meget rimeligt. Der er mange gode spisesteder at vælge imellem i Paleochora.

Og hele tre aftener med LIVE musik blev det til.

Og så var det månen. At rejse i ugen op til fuldmåne er perfekt. Det giver et godt og hyggeligt lys om aftenen og flot er det også at se månen spejle sig i havet. Stjernerne tindrede hver eneste aften og månen blev også mere og mere rund for hver aften.

Efter denne lille opsummering på caféen med mandelkagen og frappéen gik vi tilbage til Haris Studios for at hente bagagen. Flora tilbød straks at køre os til bussen, og kl. 13.30 var vi på vej mod Chania.

Vi stillede bagagen på Chanias busstation og gik en tur ned mod den gamle havn. Vi spiste en sen frokost på et pita gyros sted, Jens fik "mixed plate" med bifteki, gyros og pølser - en kæmpe tallerken fuld - og jeg spiste kyllingesouvlakispyd og dertil en god portion pommes frites - og naturligvis retsina.

Vi havde masser af tid til at gå en hyggelig tur i byens smalle stræder inden vi hentede bagagen igen. Vi købte busbillet i en lille kiosk ved byens centrale lille park, hvorfra bussen også gik hver 20. min., nærmere bestemt udenfor det store supermarked INKA. 90 cent kostede turen.

Blue Star 2 kom ind i havnen kl. 22 og en halv time senere var vi om bord. Der var ikke ret mange, der skulle med færgen. Vi tog rulletrappen op til 7. etage og fik straks tildelt en kahyt ved informationsskranken. En piccolo trak begge vores kufferter og viste vej til den flotte kahyt. Der var redt op med sengetøj og der var to store, lækre håndklæder til os hver i badeværelset. Telefon, lille skrivebord, mini-garderobe, perfekt udluftning og store spejle, som fik os til at føle at kahytten var endnu større.

Efter et besøg i den store og hyggelige bar, lå vi i vores senge straks efter midnat. Da vi kom ud af Soudas store beskyttede havn, blæste det en hel del, ja faktisk 7 beaufort. Jeg kiggede godt efter hvor redningsvestene i kahytten lå og sørgede for at der ikke lå nogen bagage foran døren i tilfælde af at vi fik brug for at komme ud i en fart. Vi lå og lyttede til Jiannis Ploutarhos seneste cd, som vi endelig havde fået købt i Chania. Omkring 01.30 faldt vi endelig i søvn og sov rigtig godt til kl. halv seks, hvor vi blev vækket af højttaleren. Man måtte imidlertid gerne blive ombord til kl. 9 (i kahytten til kl. 8.30).

 

Fredag 10. oktober
Det var helt utrolig flot denne morgen, helt vindstille. Himlen var så blå, ikke en sky - hvem har nogen sinde sagt et ord om forurening i Athen? Klarere luft kunne vi ikke ønske os.
Efter at have taget transitbussen langs havnen de 5 min. ind til Pireaus metrostation, tog vi linie nr. 19 ind mod byen, 70 cent kostede turen. Havde planlagt at stå af ved Monastiraki for at skifte til Syntagma, men metroen stoppede hverken ved Thission eller Monastiraki - jeg tror det skyldes arbejder i forbindelse med udbedringer som skal være færdige til OL. Vi skiftede på Omonia, tog den røde linie mod Dafni. Stod af på Syntagma.

Der var kæmpepolitioptog ved Syntagma og nogle ambulancer stod stand by. Var der demonstrationer eller hvad handlede det om? Der havde været taxastrejke et par dage, den var netop slut denne morgen, men vi fandt aldrig ud af hvorfor der var så meget politi og hvorfor Ermou-gaden var spærret af.

Vi valgte at gå Fillelinon op mod Plaka, hvilket er et godt valg. Det tager ikke mange minutter at gå op mod Kidathinaion ad Fillelinon. I løbet af 10 min. var vi på Hotel Adonis, hvor den unge receptionist tog godt imod os. "Velkomne, jeg er ved at forsøge få værelse på 4. sal til jer, det er ikke helt klart endnu, men hvis I kan vente, så regner jeg med at det kan lade sig gøre." Selvfølgelig kan vi vente på værelse 401 - et af de to værelser Adonis har med udsigt mod Akropolis.

Vi valgte at gå ned ad Kidathinaion, passere Adrianou og købe Athinorama (Athens this week) i en lille aviskiosk. Vi fortsatte ned ad Adrianou til Monastiraki, men først passerede vi Kotsolis Café på Adrianou 112 - troede vi. Kotsolis havde imidlertid lukket! Der hang en trist besked på døren:

"We would like to inform you that after the judgement of the supreme court of appeal of Greece and besides our will we are forced to suspend our business activity.
We would like to thank you for all the love and support you have shown us all these years.
Thank you.
Nikolaos kai Ioanna Kotsolis"

Kotsolis Café havde eksisteret siden 1906. Jens og jeg har kommet der mindst 10, måske 20 gange. Vi har mange minder fra Kotsolis Café. Kotsolis er for os en del af Athen - og nu var den lukket. Vi følte os dybt påvirket af denne underlige besked. Vi forsøgte senere at spørge i nogle af de butikker, der ligger rundt omkring, om de kunne forklare nærmere hvad det handlede om, men de vidste ingenting. Måske ville de ikke vide...

Vi savnede Kotsolis.

Vi fortsatte op til Thission, hvor vi spiste morgenmad udenfor Hotel Thission. Her var udsigt til Akropolis, ind over Thission og ned mod Monastiraki. Himlen kunne simpelthen ikke blive mere blå - vi nød at være tilbage i Athen igen.

På Hotel Thission var prisen for et dobbeltværelse 50 € i oktober. I december ville prisen være 55 € med morgenmad. Hotel Thission er gammelt og slidt, men udsigten mod Akropolis er formidabel. Selv foretrækker vi at bo på Adonis, hvor det er bedre vedligeholdt og beliggenheden er helt perfekt for os.

Hotel Phidias, 50 m fra Hotel Thission, tager 45 € i oktober, men 70 € i december inkl. morgenmad. Stadig et slidt hotel, måske lidt mindre slidt end Thission, men stadig mere slidt end Adonis.

Her er udsigten dog ikke helt den samme som fra Hotel Thission.
Vores frokost spiste vi på O Glikis ouzeri på Gerontas, en lille sidegade til Kidathinaion i Plaka. Vi bestilte en keftedakia og en pikilia og et halvt kilo hvidvin plus brød, 13 €. Her kommer der næsten kun grækere - og os.

Om eftermiddagen gik vi en tur over mod Saluhallerne.

Vi passerede Hotel Attalos (http://www.attalos.gr) og kunne ikke dy os for at gå ind og kigge på værelserne. De var pæne. På de tre øverste etager har man restaureret værelserne og alt er tip top med fjernsyn og pæne møbler. Badeværelset er OK, men det er med siddebadekar, hvor vi foretrækker brusebad. Der er også gode skabe. Men beliggenheden på en travlt trafikeret gade er dårligere end Hotel Adonis, og selve kvarteret er også mere kedeligt, især om aftenen, end at trisse hjem til Adonis. Men det er selvfølgelig stadig centralt, tæt på Monastiraki, Plaka, Psirri, Omonia og Akropolis, som kan ses fra tagterrassen, men ikke fra morgenmadsrestauranten på 1. sal. Prisen var i oktober 76 € med morgenmad. I december ville den være 70 €.

På Internet havde vi læst om Matt Barrett, som også er meget glad for Grækenland, Athen, græsk musik og rembetika. Matt Barrett køber musik i Ihogram-Superstore på Evripidou 25, og den butik var vi selvfølgelig nysgerrige efter at kigge nærmere på. Evripidougaden ligger tæt på Saluhallerne ved Athinasgaden og det er et lidt "slidt" kvarter. Ihogram-Superstore bærer præg af at have ligget her i mange år, men de har et stort udvalg cd'er af både ældre dato og helt up-to-date - de taler engelsk og har et godt kendskab til græsk musik. Priserne er meget konkurrencedygtige, faktisk ligger de ofte nogle cent under Metropolis Music Store, som endda har særdeles gode priser i forhold til mange mindre butikker. Jo, nok kan man gå på opdagelse og gøre gode fund her. Mail-adresse til butikken: ihogram@otenet.gr

Vi valgte herefter Stadiou-gaden op mod Syntagma og lige før vi nåede helt op til Syntagma passerede vi yderligere en god musikforretning, Virgin Mega Store, en kæmpebutik med fornuftige priser. Vi valgte Ermou ned til Nikis og videre til Plaka for en frappé og ouzo på Kidathinaion. Inden vi gik hjem til hotellet smuttede vi lige ned til Lisikratous 19 for at se om de var begyndt at spille musik om aftenen, men det så ud at være et par uger for tidligt på sæsonen. På selve Lisikratous-pladsen var udgravningen dækket til med grus. Vi undrende os over dette.

Vi spiste en sen middag omkring 22.30 på vores gamle favorit psistaria på hjørnet af Adrianou og Kidathinaion - her er nok at kigge på, alle turister vandrer forbi. Vi har imidlertid fået mange andre favoritsteder i de senere år.

Da vi gik i seng lyste fuldmånen ind over byen fra øst.

Lørdag 11. oktober
I løbet af natten vandrede månen op over Akropolis over mod vest, hvor jeg fandt den om morgenen og gik op og satte mig på morgenmadsterrassen kl. 7. Jeg fik serveret en kande kaffe på husets regning imens jeg sad og nød morgenlyset og langsomt så månen forsvinde og solen stå op. Først lyste solen ind over bjergene og langsomt ramte den også Akropolis og Anafiotika. Flaget oppe på Akropolis var kun rejst på ¾ , eller var det halv. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor.

Ude i horisonten kunne man se færgerne sejle fra Pireaus ud i øverdenen, - jeg kunne se helt ud til Ægina. Man tænker ikke over, at det er havet man ser langt derude, før den ene færge efter den anden pludselig dukker op ved 8-tiden om morgenen. Det er nu heller ikke altid det er så klart, at man ser færgerne så tydeligt. Denne morgen var ubeskrivelig smuk. Det var en gave, at få lov til at sidde her og se morgen blive til dag. Det var kun 13 grader først på morgenen, men det varede ikke mange timer før temperaturen kom op på et par og tyve grader.

Efter morgenmaden gik vi en herlig tur op igennem Anafiotikas smalle stræder og nød synet ud over den store millionby. Her kom kameraet virkelig på arbejde.

I Monastiraki nød vi formiddagsstemningen, der var unge gadesælgere, som lokkede med de seneste cd'er til 4-5 € pr. stk. Vi lod os friste til at købe nogle helt nye navne, noget godt, noget mindre godt. Det var efterhånden blevet for varmt til at gå i lange bukser, og vi smuttede hjem til hotellet, hvor jeg fik skiftet til nederdel og bare ben. En herlig dag midt i oktober måned.

Frokosten spiste vi i Thission og middagen indtog vi i Psirri på en hyggelig lille taverna med levende musik. Vi havde hørt om et større musikarrangement på Likavittos-teatret med forskellige kunstnere, og måske var det dumt, at vi ikke forsøgte at få billetter til dette, men vi var egentlig godt tilfredse med vores ferie og havde ikke noget stort behov av mange flere oplevelser. Vi kommer jo snart igen...

Søndag 12. oktober
Det var nemt at gå de 5-10 min. til lufthavnsbussen ved Nationalparken, og i løbet af en lille time var vi i lufthavnen. Snowflake fløj til tiden og tre timer senere landede vi på Kastrup, hvor Camilla hentede os. Hun havde været glad for at låne bilen i de par uger, og hun havde passet post og blomster hjemme i huset.

Hjem til pil-selv-rejer og en flaske Kourtaki efter en meget god og afslappende badeferie kombineret med hyggelige oplevelser.

Marianne och Jens Westhausen

 

Summering av resebrevet på svenska »
Kreta på Kalimera »

Aten på Kalimera »
Fler resebrev från 2003 »


© 1997 - 2005 Jan Eklund / KALIMERA | TA DET LUGNT - Internet: www.kalimera.se - E-post: kalimera@kalimera.nu



HEM

SÖK

FORUM

E-GUIDER

BOKA HOTELL

BOKA BÅTBILJETT

BOKA HYRBIL

© 1997-2020 Janne Eklund/Kalimera