Öluffa i Kykladerna

På øhop 2010 til Aegina, Syros, Paros, Santorini og Naxos.

I år fløj min hustru Lisbet og jeg til Athen med SAS den 26.maj.
Billetterne kostede i alt 3574 kr. og var bestilt i januar.

Med lufthavnsbussen X96 kørte vi til Pireus, købte billetter til Aegina og sad 10 minutter efter på en bilfærge til den lille ø, vi aldrig før har besøgt.

Turen tog én time, og da vi havde læst på www.kalimera.se at der ikke står hotelværter på kajen, havde vi på nettet fundet den hyggelige lille pension Electra, der ligger tæt på havnen i en stille sidegade. Her fik vi et rart værelse i stueetagen med en lille balkon til 45 EUR. Byen er ikke stor, men frodig og hyggelig, og havnen er den travleste, vi har set på nogen ø.

Hele fem rederier konkurrerer om at bringe især grækere fra Athen til øen, og det er nok forklaringen på, at værterne ikke går på havnen, for så kunne de ikke lave andet hele dagen. Vi rejste til og fra Aegina med bilfærgen Apollo Hellas til 9.50 EUR for hver tur pr. person. Det er en dyrere og langt mere støjende oplevelse at tage flyvebådene, der er 15 minutter hurtigere.

Aegina hører til De argo-saroniske øer, er på 84 kvadratkilometer og har cirka 10.000 indbyggere. Hovedbyen har en lang og livlig havnepromenade, flere kønne kirker og et par ret gode strande. Vi foretrak den til højre, ved den gamle "hemmelige havn". Det er en god lille sandstrand, hvorfra man dels kan følge den livlige færgesejlads, dels se på et slags gør-det-selv værksted, hvor folk maler og istandsætter deres fiskerbåde. Tæt ved , på Kazantzaki avenue, ligger tavernaen Maistrali, der dels laver rigtig god græsk mad, dels har en vidunderlig udsigt til solnedgange over havet. Både maden og solnedgangene var så perfekte, at vi kom der hver aften. Vores aften-ouzo foretrak vi at drikke ude på yachtklubben i den store lystbådehavn i den anden ende af byen, hvor der var fin udsigt ind mod den mere støjende og trafikosende havnepromenade.

Blandt øens store seværdigheder er klosterkirken Agios Naktárious og den forladte by Paleochóra, samt Afaia-templet, der er meget velbevaret.

Vi fik kun et glimt af sidstnævnte fra bussen mod badebyen Agia Marina, som ikke er noget særligt.

Så næste år vil vi nok leje bil, så vi kan komme ud til disse spændende steder. Aegina er bestemt et gensyn værd, og når man har en måned til at øhoppe i, er det dejligt at kunne begynde her i stedet for at skulle rejse fra 6 morgen til omtrent midnat, før man kommer til f.eks. Paros.

Den 30. maj sejlede vi tilbage til Pireus og derfra med Blue Star Naxos til Syros. Det kostede 26 EUR for hver. Rederiet Blue Star har store og flotte færger, men har efterhånden udkonkurreret mange andre og er ved at blive kvalt i sin succes. På økonomiklassen er der meget trangt, og soldækket er overdækket med halvklart plastic, så der bliver brølende varmt. Derfor vil jeg anbefale, at man enten sejler med andre færger eller køber siddeplads i en salon med flysæder, det koster 4-5 EUR ekstra. Men på rejsen til Syros sad vi på det meget varme soldæk og faldt i snak med et irsk ægtepar, der var på vej til Paros. De vidste ikke, hvor de skulle bo, og Lisbet fremdrog straks sit tykke bundt adressekort og anbefalede Isabellas lejligheder i den charmerende by Naoussa. Den irske mand var virkelig beslutningsdygtig, han ringede straks til Isabella og bestilte en lejlighed i en uge. Vi traf dem der lidt senere på vores rejse, og de var enormt glade for at være kommet til Isabella. Sådan giver og modtager man ofte gode tips undervejs. Selv fandt vi for mange år siden vej til Isabella, fordi et tysk par sagde: "Hvis I skal til Paros, skal i bestemt bo hos Isabella i Naoussa". Det var vi så gjort lige siden.

Syros er Kykladernes administrative og handelsmæssige centrum, men ligner slet ikke de øvrige Kyklade-øer i byggestil. Syros hovedstad Ermopolis med 13.000 indbyggere er præget af italiensk, nyklassistisk byggestil, der er bla. en stor marmorplads foran det imponerende rådhus, der er masser af trappegader og byen går fra havnefronten op mod to høje, den ene med det romersk-katolske Ano Syros-kvarter med middelalder-kirker og -befæstningsværker på toppen, den anden Vrondádo med en stor græsk-katolsk domkirke på toppen. Det er en travl handelsby med skibsværft og ikke megen turisme. Byen har fået store EU-tilskud er er blevet sat i rigtig flot stand i forhold til for få år siden.

Vi bor hos den amerikanske Nancy Lefebvre i hendes store, højloftede kaptajnshus fra slutningen af 1800-tallet Ipatia Guest House. Der er udsigt over havneindløbet, og det ligger ikke langt fra den flotte rådhusplads, der altid er fyldt med børn og duer. Nancy købte huset for mange år siden, da der ikke var plads på noget hotel til hendes familie, og hun gør ikke meget for at reklamere, da hun synes, det er rarest med bare 2-4 gæster. Hendes e-mail er ipatiaguest@yahoo.com og prisen var 45 EUR i begyndelsen af juni.

Hun er en ældre, morsom kvinde, der elsker peanutbutter. Hun havde i år fået konfiskeret sin store krukke under et flyskifte, så hun blev meget glad, da vi havde et glas jordnøddesmør med til hende.

Vores yndlingsrestaurant i Hermopolis er Oinopneumata, der cirka betyder Drukmåsen, den ligger i en overdækket gågade nær rådhuspladsen.

Rundt om på øen er der en række mere eller mindre gode strande, som man kan komme til med en bus-ringlinie, men vi lejede bil en dag for at få set noget mere, bl.a. fiskerlejet Kini, hvor der er en dejlig strand, og hvortil der kun sjældent kører bus. På Syros holder butikkerne ofte en lang middagspause. Der er ikke så mange smykkebutikker på Syros som på de andre Kyklade-øer, til gengæld er der en rigtig spændende smykkedesigner Ioannis Raissis på Vizandiou street 11, nær Ipatia.

Lidt om græske piger
Lige neden for Ipatia er der en cementplatform, hvorfra man kan bade. Det gør mange unge grækere, og en dag oplevede vi der en køn teenager i en gul, velfyldt bikini som spillede platformtennis på sin egen måde.

Hun stod på et håndklæde, så den grove cement ikke generede hendes små fødder, og når hun slog bolden ud i vandet eller langt væk, var der straks nogle drenge, der hentede den, mens hun lo sin perlende latter. Sådan var reglerne bare! Det fik mig til at tænke på, at da vi begyndte at rejse på øerne i 70erne, var de græske piger næsten usynlige. Måske fik de lov at komme med far og mor på volta på havnen om søndagen, men ellers så blev de mest holdt hjemme, mens de unge mænd gjorde stormkur til turistpigerne, der blev fløjet ind hver uge. Nu er de græske piger i høj grad synlige, når de kommer på deres scootere eller kommer med kæresten eller mobilen i hånden. Det er dejligt at se, men bagsiden er, at skilsmissetallet også er steget kraftigt.

Paros
Den 4. juni sejlede vi med den flotte store færge Aqua Jewel fra Syros til Paros for 8,20 EUR for hver. Herlig tur uden trængsel ombord!

Isabellas rare mand hentede os i Parikiá, hvor der altid er kaos, når de store færger kommer ind. Han kørte os til Villa Isabella, der blev renoveret i den grad sidste år. Se www.isabellaparos.com Vi har en yndlingslejlighed med en stor terrasse med udsigt over havnen og bugten, og vi holder af Isabella og hendes mand, der kun taler græsk. Byen Náoussa er en charmerende blanding af en fiskerby og en turistby med egen labyrint. Der er en lille strand lige nedenfor Isabellas hus og på den modsatte side af byen, men ellers er det almindeligt at tage med en båd over til en strand på den anden side af bugten. Fra Parikia går der også en badebåd til en fin strand.

I Náoussa er der flere gode spisesteder. Ved havnen er der Meltemi, som laver god traditionel græsk mad, i labyrinten er der især Oinoi, hvor det unge værtspar laver herlig videreudviklet græsk mad og serverer den yndefuldt. Alle vegne går vi efter steder, hvor vi kan spise for cirka 25 EUR for 2. Vi deler ofte en forret, som man jo gør i Grækenland, og drikker en halv liter lokal hvidvin, og som regel er det dejlig mad i rigelig mængde.

Om aftenen drikker vi ofte vores ouzo på et konditori nær havnen og nyder at kigge på gadelivet. Der er meget at se på den frodige og smukke ø, så lej et køretøj eller brug lokalbuserne. Man kan også tage færgen til Antiparos, hvor der er fredeligt og billigere, en afslappet ø med mange caféer.

Man kan sagtens bo der nogle dage, og sidst vi var der, lejede vi en motorbåd og sejlede op og ned langs kysten.

Den 11.6 drog vi videre med Blue Star Naxos til Santorini, der er øen med den mest fantastiske udsigt fra de nordlige byer Fira og Oia. Vi boede som vanligt i Oia, hvor vi havde fundet et sted til 65 EUR med en dejlig dyb hule-lejlighed. Hvis der havde været svømmepøl, havde den mindst kostet det dobbelte. Vi kunne sidde i timevis og bare nyde udsynet fra 200 meters højde ned over Calderaen med dens tre vulkanske øer og de stadigt skiftende mønstre i vandet. Santorini er ikke for børn og badegæster, for strandene er ret dårlige og svømmepølene er kun få meter lange. Men lyset, stilheden, det store vide udsyn, den totalt uregelmæssige og bilfri by Oia er et sted, man virkelig kan nyde, hvis man har sans for den slags. Det er en naturromantisk oplevelse at være der, og aldrig har jeg set en lille by, hvor der bliver kysset og leet og fotograferet så meget. Selv hundene smiler, når de ligger totalt afslappede i vejen for fodgængerne. Desværre er en del af de gode kunsthåndværkere i Oia blevet fortrængt af rædsomme gallerier med fiduskunst og souvenirbutikker. Hvis du skal have købebilleder hjem fra Santorini, så køb plakater af George Meis eller originalfotos af Nikos Rigopoulos, der bor i Oia på den nedre vej mod Castro - det er virkelig fotokunst!

I Oia er priserne på spisestederne ret høje, jo tættere man kommer Castro, hvor folk absolut skal se solnedgangen, jo dyrere. Derfor valgte vi at spise hjemme på vores terrasse med den enestående udsigt.

Den 15. juni drog vi med færgen Artemis til Naxos for 12.70 EUR pr. styk.
Dejlig tur i en rar færge, der ikke var fyldt op.

Naxos har cirka 20.000 indbyggere, og vi boede som sædvanlig ved St.George Beach hos smukke Maria på hendes hotel Elizabeth. Se www.hotel-elizabeth.com Naxos har fantastiske strande i kilometervis, og der er også meget at se på inde på den frodige ø. Der kører busser til strandene hver halve time, andre ruter køres kun få gange om dagen, så det er en god ide at leje et køretøj for at se nogle af byerne og landskaberne.

Vi lejede bil for 25 EUR og kørte bl.a. til Halki, hvor de om efteråret laver den herlige citruslikør Kitron, og til landsbyen Glinado, hvor en ung græker har fået forvandlet en ruin fra det 17. århundrede til en lækker café i et gammelt fæstningstårn Halaros med en flot udsigt over meget af øen.

Vores yndlingsspisesteder er ikke på den voldsomt trafikerede havnefront, men på St.George Beach på Nissaki og i den gamle labyrint, hvor der på Castro er både god mad og flot solnedgangsudsigt. Blæser det er der Vassilis familietaverna med en hyggelig gårdhave, Apostollis med en større gårdhave og sidst men bedst Labyrinth. Den er værd at lede efter, og der er nu kommet kort op over labyrinten, så det er blevet nemmere. Det er fremragende moderne græsk mad, serveret i en dejlig gårdhave af en sød værtinde, kan man forlange mere?

På St.George Beach, der er særdeles børnevenlig med lavt vand, traf vi et par unge smykkekunstnere Zeta og Theo, som har rejst jorden rundt og samlet smykkesten, som de forarbejder til meget originale og smukke smykker til yderst rimelige priser. De bor nær stranden og slår deres smykkeklædte paraplyer op nær cafe Trata . Hun er græsk og han er dansk, tilsammen kan de en masse sprog og er nogle eventyrlige og dejlige kunstnere, som vi talte med i flere timer.

Strejkepanik og happy end
Aftenen før vi skulle rejse hjem fortalte Theo, at han havde hørt rygter om, at der ville blive færgestrejke næste dag. Derfor gik vi til det nærmeste billetkontor, hvor vi blev forsikret om, at alt var under kontrol. Vi sov derfor roligt og spiste hyggelig morgenmad på Marias tagterrasse indtil et par nyankomne østrigere kom og fortalte, at de var blevet ringet op hjemmefra, hvor man i fjernsynet havde set, at færgerne ville strejke nu.

Vi gik hastigt ned i byen, hvor vi på et billetkontor fik bekræftet, at der var færgestrejke. Dog kunne vi nok komme med Blue Star Paros, der skulle sejle om en halv time! Så fik vi ellers travlt. Jeg fik i et andet kontor byttet vores highspeedbilletter til Blue Star-billetter, mens Lisbet for hjem til hotellet og kastede vores tøj i vores to trillekufferter, og samtidig fik jeg et andet hotel til at ringe efter en taxa, for Maria var ikke vågnet endnu. To minutter før afgang nåede vi færgen! Belært af erfaringen havde jeg nu købt faste siddepladser på Blue Star, så turen til Pireus kostede 34.50 EUR pr.styk , og turen forløb fredeligt. Men i Pireus blev vi modtaget af en højtalerbil, der spillede socialistiske sange og taler. Den slags punktstrejker er som i gamle dage på Storebælt meget generende, og ret katastrofale for den græske turisme, for TV-reportagerne skræmmer jo en del fra at tage til Grækenland, der i den grad har brug for alle slags indtægter.

I Pireus bor vi på hotel Electra, der er pænt og rent og ligger tæt på havn og lufthavnsbussen, en overnatning koster 50 EUR.

Zeta havde rådet os til at tage metroen 7 stationer til Monastiraki for at se noget pænt i Athen, så det gjorde vi. Her kommer man til en metrostation fuld af oldgræske fund, og lige udenfor ligger ruinerne af Hadrians bibliotek i et stort område med udsigt til Akropolos. Vi tog med et lille Tivolitog, der på 90 minutter kørte ad små krogede veje og vildt trafikerede boulevarder rundt i byen omkring Akropolis, det tilhørende flotte nye museum, parlamentsbygningen og Plaka. En herlig tur, som endte med, at vi spiste på en taverna med udsigt op til Akropolis, hvor der efterhånden kom flot lyssætning på, mens fuldmånen var anbragt lige over det antikke tempel. Det var virkelig en happy end på en dag, der var begyndt med panikudrykning.

Den 24.6 fløj vi så hjem uden problemer, før vi skulle med Kystbanen, hvor der som sædvanlig var forsinkelser og bøvl. Men det havde været en prægtig ferie.

De samlede udgifter blev cirka 26.300 kr for 28 dage + flybilletter 3574 altså cirka 29.000 kr i alt. Sidste år kostede en lignende tur cirka 27.000 kr, så de græske prisstigninger er ikke så voldsomme.

Hvis man kan, er det bedst at rejse derned fra slutningen af maj og inden juli, for så kommer der kraftige prisforhøjelser på hotellerne, og det bliver voldsomt varmt. Vi havde op til 37 grader, og det var rigeligt til os.

Hälsningar Morten Bagger

Läs mer om öarna på Kalimera:
Egina » | Syros » | Paros » | Naxos » | Santorini »

Fler resebrev från 2010 »