Ämne: Dagens rätt
Visa ett inlägg
  #16  
Gammal 2015-06-06, 15:03
Susies avatar
Susie Susie är inte uppkopplad
 
Reg.datum: mar 2005
Ort: Birkerød
Inlägg: 1 918
Standard Sv: Dagens rätt

Ikke at jeg vil stjæle din tråd Inkfish, så bær gerne over med mig, men af terapeutiske grunde vil jeg dele en anden bekymrende oplevelse, jeg havde i går eftermiddag på vej fra Iraklia til Amorgos.
Blandt passagerne var 7-8 engelsktalende kvinder. Da vi nåede Koufonissi, så nogle af disse kvinder, at 2 af deres veninder var gået af færgen og var nået helt op til de ventende værelsesudlejeres busser. De tilbageværende prøvede at råbe dem an, for det var åbenbart meningen, at alle skulle til Amorgos. Det lykkedes dem ikke at få kontakt til dem, hvorfor et par stykker også løb i land for at få dem tilbage til båden. Da de fik indhentet dem, og som jeg gætter, fik dem forklaret, at de var stået af på den forkerte ø, var det åbenbart for meget for en af "afstikkerne", som faldt om med et epileptisk anfald. Meget skræmmende.
Det endte med at båden sejlede uden de på kajen tilbageblivende. Jeg tænker hele tiden på, hvordan det er gået?
Naturligvis håber jeg, at personen kom over anfaldet uden komplikationer, og at alt er gået godt, så de forhåbentlig "bare" har fået en uventet overnatning på Koufonissi.
Er der nogen af jer, der er på øen og ved om det endte lykkeligt?
Svara med citat