Visa ett inlägg
  #26  
Gammal idag, 10:39
Susies avatar
Susie Susie är inte uppkopplad
 
Reg.datum: mar 2005
Ort: Birkerød
Inlägg: 2 029
Standard Sv: Bildgåta 5968 - Kalmatsi på Sithoniahalvön

Covid satte en pause på mange ting. Trist med din ulykke med armen. Jeg håber, at det lykkes for jer at komme til Halkidiki en eller anden dag. Det er altid spændende at se nye steder.

Med hensyn til Sithonia og Halkidiki, så var det nu ikke så meget, jeg fik set. Så jeg er vist ikke den rette at spørge om råd og gode tips! Jeg var på kursus i græsk dans i Toroni, hvor vi ikke havde så meget fritid, og den sparsomme fritid blev mest brugt på at hvile benene. 😉

Toroni, hvor vi boede, var en typisk ferieby med hoteller og restauranter osv, som lå på den ene side af en lang vej, og stranden på den anden side. De fleste turister var fra østeuropa, der kom for at nyde vejret og strandene.
Stranden var rigtigt fin med groft grus, og hvor der hurtigt blev dybt ude i vandet. Torini var meget lidt turistet, hvis man tænker på tingel-tangel, barer og diskoteker. Om aftenen var der meget stille, og det forventedes at der var ro på hotellerne kl. 23.

Vi var en eftermiddag på udflugt til netop Kalamitsi - en anden typisk ferieby, hvor det også drejede sig om strand og afslapning. Det samme gjalt i lille Porto Koufu, hvor stranden til gengæld var mere børnevenlig med rigtigt sand og lavt vand. En anden dag var vi et par stykker, som holdt pause fra dansen og kørte til Petralona ved Thessaloniki for at se drypstenshulen. Jeg syntes, at den var lidt skuffende, hvor andre jeg har set var større og finere.

Vi var i Toroni fra 15. til 25. september, og vores hotel lukkede for sæsonen, da vi rejste. Hvis jeg skal nævne noget, som var lidt negativt eller i hvert fald vældigt irriterende, så var det, at så snart det blev aftenstid, så kom der myg – og jeg taler om mange myg. Heldigvis havde de noget effektivt myggemiddel i supermarkedet 😊
Svara med citat